
Ospery Aether AG 70
Ospery Aether er en rygsæk, du ofte vil både møde og høre ude på stierne - se fordi den er populær og høre, fordi den knirker.


Rygsækken er meget klassisk i sin opbygning, man kan pakke oppefra og nedefra. Man har også adgang ved en frontåbning, som minder lidt om, hvordan en kuffert åbnes.
Top låget har flere rummelige lommer med lynlås. På hoftebæltet er der to lommer, som er store og nemt tilgængelige.
På siderne og på fronten af rygsækken sidder tre strækbare lommer, hvor dem på siden er velegnet til vandflasker og store nok til, at man klemme sin skaljakke ned. Lommen på fronten er dejlig stor og velegnet til at opbevare våde ting i. Ofte har jeg ting i denne lomme, som jeg gerne vil have nemt adgang til.
Rygsækkens perle er Osprey AG Anti Gravity bæresystem, som i særklasse er et fantastisk bæresystem. Rygsækken nærmest omfavner dig. Man kan justere ryglængden op og ned og få tilpasset bæresystemet til netop dig. Osprey laver rygsækken i både en Large og en Medium udgave. Det er meget vigtig, at du får en rygsæk, som passer netop til dig.
I teorien har denne rygsæk alt, hvad man kan ønske sig og lidt til. På papiret er denne rygsæk fuld af super muligheder og detaljer.
Det super fede:
Bæresystemet virker godt, ingen tvivl om det. Mange anmeldere nævner og roser, hvor godt bæresystemet ventilere. Min oplevelse er, at det ventilere ligeså godt som andre rygsække jeg har prøvet. Aether’s skuldreremme og hoftebæltet er lavet i noget net for at kunne ventilere bedre. Hvad jeg ikke bryder mig om med dette net, er når det er blevet fugtigt eller vådt efter en lang dag, så er det ualmindeligt langtid om at tørre.
Osprey bruger også bæresystemet AG på nogle af deres andre modeller. Et utroligt godt og virkelig behageligt bæresystem.

Hvad kunne være bedre:
Desværre så oplever jeg ikke, at rygsækken i praksis fungere ret godt. De mange muligheder og funktioner går i vejen for hinanden og rygsækken bliver besværlig at bruge.
Som f.eks den store front åbning i rygsækken, der giver mulighed for at kunne komme ind i rygsækkens hovedrum, lidt som på en kuffert. Her skal man løsne og åbne 6 remme. det er besværligt og derfor funktion jeg ikke brugte.
Rygsækken har en masse kompressions remme til at stramme rygsækken og oppakning sammen. De remme virker desværre heller ikke ret godt. De sidder ligesom forkert og er meget svære at stramme til, hvilket giver en oplevelse af en ustabil og sejlende rygsæk.
Så var der lige det med, at rygsækken knirker! Jo tak, som en gamle cykel. Det er ikke højt, men et irritationsmoment for både mig og mine omgivelser. Har læst, at rygsækken med tiden vil stoppe med at knirke. Rart om Osprey havde løst dette problem inden produktet blev sendt ud til kunderne. Alle jeg har mødt ude på stierne med Aether rygsækken, har knirket..!!!
Hvis det ikke allerede er sket, så håber jeg da, at Osprey vil gøre noget ved det knirkeri.
Jeg vil så gerne kunne anbefale denne rygsæk, som er meget alsidig, som kunne være den perfekte rygsæk for rigtig mange. Desværre skuffer denne rygsæk mig. De mange funktioner går i vejen for hinanden og kommer ikke til at virke rigtig. Rygsækken er ikke designet hensigtmæssigt og bliver meget besværlig at bruge.