Vi parkerede bilen tæt på Esbjerg havn og gik ombord på færgen til Fanø.
Fra færgen gik vi op igennem Nordby, som med sine gamle og små huse er vældig hyggelig. Der var faktisk overraskende mange mennesker, som bare slentrede afsted og som kiggede noget efter os, der kom med rygsække på ryggen. I den sydlig udkant af Nordby ligger Fanø bryghus, hvor vi med et glas lokal bryg kiggede på kort og lagde en plan for, hvordan vi skulle gå Fanø rundt. Der er ikke en officiel Fanø rundt rute, der er faktisk kun nogle små korte afmærkede ruter inde midt på øen i Klitplantagen. Man kan dog meget nemt komme ud til kysten og følge kysten hele vejen rundt, hvilket var det vi gjorde.
Efter vi var blevet styrket med lidt lokalt brygget øl, gik vi syd på ud af byen og så snart muligheden bød sig drejede vi øst over med retning mod Halen. Naturen her er sand, grantræer og lyng, der dog endnu ikke var sprunget ud. Store dele af området er vådområde, på trods af et vådt forår var det muligt at komme igennem dette område uden at få våde fødder. Dog kom et kraftige regnvejr indover os.
Vi gik stille og roligt nød naturen og var inde og besøge Albue fuglekøje, hvor man i gammel dage fangede ænder med nogle store ruser. Som dag bliver brugt som yngleplads for områdets store bestande af ænder af forskellige slags.
Ganske tæt på Albue fuglekøje ligger Annesdalbjerge shelterplads, med tre store shelters. Her er også plads til et par heste i de indrettede heste folde. Heldigvis er her også rigelig plads til at slå sit telt op, jeg foretrækker til hver tid mit telt fremfor shelters.
Allerede næsten morgen kl 8 var vi ude på stien igen, her går det ad smalle og ikke særlig veldefineret stier, hvor vi holdte os så tæt på kystlinjen som muligt. Retning var stik syd mod byen Sønderho. Der som navnet antyder er det den sydligeste by på Fanø. Sønderho er nok en af de hyggeligeste byer i Danmark med sine særprægede små særegne og historiske huse, som Hanne’s hus og Sønderho kro.
På Børsen en havn som ikke længere er i brug, men som stadigvæk oser af historie, fandt vi en vandhane og fik fyldt vores vandflasker.
Vi nåede helt ned til den sydligeste del af Fanø, kaldet Hønen. Vi gik langs vandkanten på selve stranden, på grund af lavvande kunne vi været gået længere ud, med stor chance for våde fødder, men også en chance for, at se sæler. Men vi blev inde på stranden.
Når man kommer til Odense feriekoloni, så drejer man op nordpå og foran ligger 15 km strand tur. Jeg var lidt spændt på om denne del af turen ville blive lidt kedelig, lidt for ensformig. Men absolut nej, det er en flot tur på trods af det overskyede vejr, hvor vi blev underholdt af forskellige surfer både ude på vandet og på selve stranden i noget jeg ikke ved, hvad kaldes men sjovt så det ud.
Vi gik ind mellem klitterne og fandt et sted med læ til en kaffe pause. Det er nu ganske særligt på denne strand, her på Fanø.
Vi nåede op til Fanø Vesterhavsbad som ligger på højde med Nordby bare 3 km længere mod vest, her fandt vi en lille cafe, som serverede en ordentlig omgang fiskefile og et gigantisk bjerg pomfritter, for som den søde dame sagde - “I ser meget sultne ud”. Det var vi i hvertfald ikke da vi gik eller nærmere trillede derfra.
Vi skulle ud til stranden igen og længere op mod nord for her finder man rigtig mange bunkeranlæg, som tyskerne byggede under Anden Verdenskrig. Herfra kunne man beskyde skibe og fly, hvis de forsøgte at komme ind til Esbjerg havn. Vi kravlede rundt og nørdede historien, noget som både Anders og jeg er vilde med.
Nu havde vi faktisk nået hele Fanø rundt og det var stadigvæk tidlig eftermiddag. Vi sad og hyggede op ad bunkerne Grådyb batteri og lagde en ‘slagplan’ for resten af dagen.
Vi gik skråt ind over det åbne terræn til vi nåede ind til Nordby. Besøgte Brugsen og købte et par flasker fra Fanø bryghus. Gik tilbage op mod Kikkebjerg plantage som tilbyder fri teltning. Dog er området meget kuperet, så man skal lede lidt efter et egnet sted, hvor man kan slå sit telt op. Vi endte på en shelterplads, der er noget medtaget og beskidt, hvor der desværre også var en del affald. Vi slog vores telte op i udkanten af shelter området. Vi satte os ned og nød solen og vores Fanø øl imens skibene sejle til og fra Esbjerg.
Om morgen gik vi tilbage til Brugsen og fik lidt morgenmad, som vi lige kunne nå inden færgen igen sejlede os tilbage til Esbjerg.
Jeg har været på Fanø mange gange og har mange barndoms minder derfra. Men på denne vandre tur Fanø rundt så jeg en masse som jeg ikke havde set før. Det er jo det en vandretur kan, det langsomme tempo giver en masse og nye oplevelser.
Fanø rundt samt frem og tilbage til Brugsen gav en tur på knap 40 km. Fanø rundt er en rigtig fin tur, både naturen og byerne som absolut er værd at gå tur igennem.
