Højlyngsstien, Bornholm på tværs.
Opdateret: 26. dec. 2020
Først i september måned 2020 åbnede Højlyngsstien, en vandretur forbinder kysten fra Hammerknuden og tværs over Bornholm til kysten ved Årsdale.
En lille måned efter den officielle åbning var vi tre gutter, der satte os for at tage turen tværs over øen. Vi var det samme trekløver, som også gik kyststien i foråret - læs mere her.
Det var billigere og behageligere at tage bilen med over end at gå ombord på færgen i Ystad havn. Fra færgen i Rønne kørte vi til Årsdale og parkerede bilen tæt på målstregen. Herfra tog vi bussen op til Sandvig.
På naturstyrelsen hjemmeside finder du meget fine kort og oversigter, hvor du kan se toiletter, vandposter og forskellige typer overnatningsmuligheder. På hjemmesiden kan du også downloade *.gpx fil over ruten, som du kan installere på din gps dims eller, som jeg, på min iPhone. Ruten er tydeligt afmærket det meste af vejen, jeg var nu alligevel glad for at have ruten downloadet. Jeg har ikke kunne finde ruten trykt i papirform nogle steder.
Man skal op til og hen forbi Sandvig campingplads, før Højlyngsstien starter. Op over klipperne ned til Opalsøen og rundt og op og ned, hen til Hammershus slotsruin fra landsiden, igen mere op og ned og godt 8 km inde på ruten ved Ravnedalen slog vi lejr.
De første kilometer er meget typisk bornholmsk natur, men også en hård start på ruten.
Næste morgen fra Ravnedalen, med vandflaskerne fyldt, gik ruten ned mod Rø Plantage, ruten er temmelig ensformigt, faktisk ret kedelig hen langs landevejen. Man skal helt ned til Nyker Plantage før naturen og oplevelsen bliver mere spændende og alsidig. Ruten går kun gennem byen Olsker, og man skal helt til Christianshøj og tårnet ved Rytterknægten, før man får mulighed for lidt indkøb, som guf, sodavand og is, ja altså i højsæsonen, nu er oktober er ikke højsæson, så der var lukket for os, men uh en kold cola havde nu gjort godt.
En fordel ved at komme uden for højsæsonen er dog den fred, der er i Ekkodalen, ikke nogen møller og alle hans øller, bare fred og ro.
Fredagen endte efter 38 km ved shelterpladsen ved Hareløkker, hvor der er toilet og vand i nærheden.
Bemærk dette er sidste mulighed for vand inden målstregen i Årsdale, hvor der er knap 25 kilometer til.
Fra Hareløkken begynder turen og naturen at blive mere spændende. Og i Almindingen var vi så heldige at se et par bisonokser, her bliver ruten mere til en skovtur, hvor der er, træer til alle sider, og stien bliver smal og mere udfordrende, men absolut indtil videre den smukkeste del af turen. Omkring Povlsker Plantage kunne det virke, som om man løb tør skilte og orange maling. For indtil videre har ruten været fint markeret med små skilte og orange prikker malet på sten og træer, men nu er der meget langt mellem de små skilte, og de orange prikker er helt væk.
Turen igennem Paradis bakkerne er også en af rutens højdepunkter, her er utroligt flot og anderledes. Når man er kommet igennem Paradisbakkerne ender man ude på en P-plads, Det er nok her, at de fleste besøgene til Paradisbakkerne starter deres tur.
Bemærk, at her er et toilet, dog kan vandet fra vandhanen ikke drikkes.
Fra P-pladsen er der 3.5 km lige ud af landevejen, ned til møllen og helt ned til vandkanten i Årsdale, hvor turen er slutter, og herligt bekvemligt, her stod vores bil.
Vi talte meget om vores oplevelser og om selve turen. Havde det gjort nogen forskel om himlen havde været blå og solen skinnede? Tja måske? Der er bider af ruten, som er fantastisk med den særprægede bornholmske natur. Men samlet set så synes jeg, at ruten er kedelig, og man skal ret langt ind på ruten, før den begynder at blive spændende.
De nye toiletter med vand og luft til din cykel er virkelig i en klasse for sig, pæne og rene. I starten af ruten ligger disse små ‘huse’ og lejrpladserne jævnt placeret og tæt på selve ruten. Det virker, som ruten ikke rigtig er færdig, afstanden mellem toiletter og særligt vand bliver ret lang, og den meget fine afmærkningen af ruten forsvinder stort set de sidste 15 kilometer af ruten. Naturstyrelsen skriver på deres hjemmeside, at man henover efteråret vil etablere flere primitive overnatningspladser og vandposter langs ruten, så måske du skal vente med at gå Højlyngsstien til foråret.
Jeg kan godt lide, at ruten er anlagt så øde, som den er, så øde, som det nu er muligt i Danmark, hvor ruten går gennem natur fra start til slut, det giver Højlandsstien sit særpræg.
Ruten er nogle steder ret hård og jeg vil ikke anbefale turen for nybegyndere.
Det er altid herligt at tage på vandretur, hvilket jeg nyder, og jeg har også nydt denne tur, men Højlandsstien tænker jeg ikke, at jeg går igen.
Til forsiden her
Nicegrej på youtube